Stort udvalg i dæk
Dæk
Vi har altid et stor udvalg i både dæk og fælge til både motorcykler og knallerter, personbiler, varevogne, lastbiler, traktorer m.m.
De helt rigtige dæk
Det er essentielt at have styr på sine dæk, da de er nogle af de største sliddele på en bil.
Dæk fås i mange forskellige typer og størrelser, alt efter behov og bilmodel.
Det er muligt at få monteret sommerdæk, vinterdæk og helårsdæk på sin bil, som hver især har egenskaber der passer til sæsonen. Hos Korsør Vulkanisering har vi et stort udvalg af både sommer-, vinter- og helårsdæk, og du har mulighed for at få opbevaret dine dæk på vores dækhotel. Vi tilbyder dæk fra de førende leverandører på markedet som Bridgestone, Firestone, Michelin og Pirelli. Vi har også et stort udvalg af fælge til både personbiler, motorcykler, lastbiler, varevogne og meget mere.
Dæk, der er tilpasset dig
For at dine dæk fungerer optimalt, er det vigtigt at kontrollere dæktryk løbende. Dæktryk er en indikator for, hvor meget luft der er i dækkene. Alle dæk kommer med en standard vejledning til optimalt dæktryk.
Hvis dæktrykket ikke er tilstrækkeligt, vil temperaturen i dækket stige grundet øget nedbøjning. Ved for lavt dæktryk øges kontaktfladen mellem dækket og asfalten, hvilket resulterer i en hurtigere nedslidning, samtidig med, at det øger brændstofforbruget.
Ved for højt dæktryk vil dækket køre på midten, hvilket fører til et dårligt vejgreb, samt slidttage, som også fører til færre kilometer i dækket. Det er vigtigt med et godt vejgreb i dækkene, for at opretholde stabilitet og sikkerhed på vejene.
Dine dæk skal passe til den dæktype som din bil er typegodkendt til. Som oftest kan du se dækstørrelserne i bilens manual, i førerdøren eller på dørstolpen. Dækket skal tilmed have en hastighedskode som svarer til de hastigheder din bil er typegodkendt til. Her er det bilens maksimale hastighed som er afgørende for valg af hastighedskode. Hastighedskoden er indikeret med et bogstav på siden af dækket.
Dæk med M+S mærkning
Dæk med betegnelsen “M+S” indikerer, at dækket egner sig til kørsel i mudder og sne. Denne mærkning findes på helårsdæk, og vinterdæk. Når der er tale om et vinterdæk, vil et bjerg- og snefnugsymbol som regel også være mærket på dækket.
Hos Korsør Vulkanisering er vi eksperter i dæk, og kan vejlede dig til de helt rette dæk til dit behov. Du kan finde dine dæk i vores dækportal her, ellers er du altid velkommen til at besøge os i Korsør når du skal have skiftet dine dæk, eller kontakte os på telefon 58 37 02 27.